×

Nyt i denne version af Lægdsruller.dk

Lægdsruller.dk er opdateret til PHP version 8.3. Samtidig med opdateringen er der lavet en del forbedringer, nogle var nødvendige f.eks. sørullerne, nogle for at opnå en bedre sammenhæng i løsningerne. Det var ønskværdigt at få det lavet, for i årene efter at lægdsruller.dk kom på nettet er der skrevet en del tilføjeler, både når nye områder er kommet til, men også fordi jeg ved håndtering af fejlrettelser og indput fra brugere, er blevet klogere på lægdsrullerne.

Online søruller har været en udfordring. Lægdsruller.dk tager afsæt i det enkelte sogn, finder dets amt eller udskrivningskreds og lægdsnummer, derefter de onlineruller som matcher et valgt sogn i det år, som er valgt. Landrullerne optræder i alle sogne, men søruller skulle findes i de sogne, som er udlagt til sølimit.

Før lægdsrullerne kom online havde Rigsarkivet sognefortegnelser med en markering 's' for et sølimit som besøgende på læsesalen kunne slå op i, når man søgte i lægdsruller. De fremgår af denne ældre (link) sognefortegnelse og er også medtaget i databasen, som lægdsruller.dk anvender.

Men også andre sogne end de markerede kan have en sørulle. Den usikkerhed har gjort, at der i den nye lægdsruller.dk er udviklet en 'knap' som vises ved de sogne, der ikke er markeret som sølimit, hvis der findes online søruller som matcher sognet og året. Et klik på knappen viser sørullerne.

Online søruller er (stort set) tilgængelige fra 1802 og frem.

Ikke alle søruller ser ud til at være scannet men de kan måske findes i Daisy.

Finder du ikke en ønsket sørulle i lægdsruller.dk, så søg i Daisy (vælg 'avanceret' søgning, skriv 'Generalkrigskommissariatet' i feltet for arkivskaber, hvis man søger en rulle før 1861, ellers skriv 'Justitsministeriet'. Vælg derefter 'søruller' i feltet for arkivserie).

Vær opmærksom på, at der er også forekommer online søruller hos family search .


Væsentlige ændringer/tilføjelser efter udgivelsen i november 2024.

Søgefelter i modulerne 'lægdsruller' og 'Find sogn / flyt til nyt lægd' er designet sådan, at der kan søges ved at taste dele af et navn eller årstal for at finde det rigtige navn. Det er nemmere end at skulle bladre igennem en lang liste. Hvis indtastning ikke viser et match med det samme, så bliver der vist de forslag som kommer nærmest det indtastede.

Det viste sig at Mac computere ikke understøttede den måde at søge på. Derfor er søgningen nu skrevet om, og virker nu på samme måde på Mac som på Windows maskiner.

Informationer der findes i programmer i venstre kolonne på hovedskærmen, var tænkt anvendt et af gangen. Alligevel har besøgende på hjemmesiden åbnet dem alle, så de kunne ligge i en bunke oven i hinanden. Et er hvad jeg havde tænkt, noget andet er hvad besøgende på siden så vælger at gøre.
For at undgå den forvirring der kunne opstå, er åbning af menuerne i venstre side skrevet om og virker nu sådan, at åbnes en af de menuer så sikres det, at eventuelle tidligere åbne menuer bliver lukket.

Odense, marts 2025

Povl Kisling-Møller